Holger Rune i fokus på amerikansk tv: Stjerne nævnte pludselig hans navn

Foto: Luke Walker/Getty Images for LTA

Holger Rune er ikke blot et kendt navn i Danmark. Det er han derimod hele verden over.

Selvom han i disse dage befinder sig i Torino i Italien, er Holger Rune et samtaleemne i hele verden. For nylig endte han med at stjæle opmærksomheden på amerikansk tv.

Onsdag aften var Nick Kyrgios gæst i Tennis Channels optaktsstudie til ATP Finals.

Selvom Rune ikke var på banen, endte hans navn alligevel med at blive nævnt. Den australske stjerne lagde nemlig ikke skjul på, at han er stor fan af danskeren.

Runes navn blev bragt på banen, da Kyrgios blev bedt om at forholde sig til sæsonens bedste spiller.

Det skete i forbindelse med optakten til kampen mellem Alexander Zverev og Daniil Medvedev.

Og i et klip, som også er blevet delt på det sociale medie X, får Rune står ros af Kyrgios. Han påpeger desuden også, at han har forbedret sit niveau i den sidste del af sæsonen.

“Holger Rune tog sig virkelig sammen her mod slutningen af året, efter han var igennem en svær periode. Men nu er han tilbage, og det er godt at se. Jeg kan virkelig godt lide ham,” siger han.

Det er ikke første gang, at den australske profil taler varmt om Rune. Tværtimod har han gjort det flere gange før.

Det hænger naturligvis også sammen med, at de gennem årene har opbygget et venskab.

Egentlig skulle de to også have spillet mod hinanden i en opvisningskamp i København.

Her endte Kyrgios dog med at trække sig med en skade, hvorfor begivenheden blev aflyst.

Holger Runes næste udfordring bliver torsdag aften, hvor han møder Jannik Sinner i Torino.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024