gettyimages 1517134030

Holger Rune langer ud: 'Det er unfair'

Tennisjul. 08 2023, 10:32
Det er ikke nogen hemmelighed, at Wimbledon har været ramt af kaos i år. Deres beslutninger som følge af dette kaos, har fået kritik fra flere sider.
Der har været rigtig mange kampafbrydelser under dette års Wimbledon. Det har medført, at arrangørerne er kommet langt bagud med afviklingen af kampene.
De store mængder regn og de mange aflysninger, har fået konsekvenser for spillerne. De risikerer, at de først får at vide, hvornår de skal spille sent om aftenen dagen før.
Dette er noget, som har fået kritik fra flere sider. En af dem, der har kritiseret arrangørerne for deres manglende information, er danske Holger Rune.
"Jeg synes, det er så dårlig planlægning, hvis jeg skal være helt ærlig," udtalte han til B.T. på et pressemøde fredag.
"For eksempel ved jeg lige nu ikke, om jeg skal spille i morgen (lørdag, red.) eller søndag. Og én af dem, jeg skal møde, har spillet to dage i streg, så det er måske også lidt unfair, hvis de skal spille igen så hurtigt."
Desuden gjorde han det også klart, at det er med til at gøre spillet unfair. På grund af det tætpakkede kampprogram, er der flere spillere, der har været nødt til at spille flere dage i træk.
"Det hele er lidt unfair, synes jeg. Men det er, hvad det er," sagde han også.
Den 20-årige Holger Rune formåede at vinde over spanske Roberto Carballés Baena i anden runde. Kampen vandt han med cifrene 6-3, 7-6 og 6-4, og han sikrede sig dermed en billet til tredje runde.
Kampen i tredje runde skal han spille lørdag, hvor han igen møder en spansk spiller. Denne gang er der tale om Alejandro Davidovich Fokina, som han senest spiller mod i Rom, hvor han slog danskeren ud.
Mest læste