Holger Rune om ny mand: ‘Han ved alt om min krop’

Foto: Marcio Machado/Eurasia Sport Images/Getty Images

Der er flere ting, der er nyt for Holger Rune i denne sæson. Blandt andet er der blevet tilføjet endnu en træner til hans hold.

Langt de fleste af verdens bedste tennisspillere har deres egne behandlere med til de store turneringer.

Det har også været tilfældet for Holger Rune ved en række turneringer, men han har ikke haft en fast behandler. Derimod er det noget, der har skiftet fra turnering til turnering.

Tidligere har det blandt andet været Team Danmark-fysiologen Kim Larsen og Julia Moldovan. Sidstnævnte er normalt fysioterapeut for den kinesiske tennisspiller Zhizhen Zhang.

Men nu har han besluttet sig for, at det skal være slut. I samarbejde med Mouratoglou Tennis Academy har han fået tilknyttet Louis Fresneau som fast fysioterapeut.

Han er rigtig glad for, at han nu har en fast behandler med, da det giver ham en form for tryghed.

“Han ved alt om min krop. Det er en stor tryghed for mig. Det fjerner en masse unødvendige tanker, som jeg optimalt set slet ikke skal fylde mit hoved med,” siger Rune til Ekstra Bladet.

Tidligere har han brokket sig over, at han ikke altid har fået optimal behandling af ATP-fysioterapeuterne. Det er ikke længere noget, som han skal være bekymret for, da han har sin egen behandler.

“Det betyder noget, for når man har skiftende behandlere, er der måske nogen, der går for dybt, så jeg får tunge ben, og nogen, der masserer for let, så jeg stadig er øm. De har ikke skanningerne af min krop, min ryg og så videre. Så selvfølgelig kan de ikke kende til alt, som min behandler kan nu,” siger han.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024