gettyimages 1496169781

Holger Rune skreg ad sin boks: 'Det stresser mig'

Tophistorierjun. 06 2023, 11:15
Selvom det endte med en sejr over Francisco Cerundolo, var det ikke altid en velspillende Holger Rune, der stod på banen.
Mandag spillede Holger Rune sig videre til kvartfinalen i French Open med en sejr over argentinske Francisco Cerundolo.
Kampen bød på flere dramatiske episoder, som sjældent ses i tennis. Som dansk tennisfans var det derfor en kamp, der bød på følelser fra hele registeret.
Det samme var gældende for Holger Rune, der flere gange var nødt til at få afløb fra sine frustrationer. Det gjorde han ved at råbe i retning af sin boks, hvor hans mor og trænerteam befandt sig.
Blandt andet råbte han flere gange, at han 'ikke har mere i benene', og at han har 'trænet for meget'. Ydermere råbte han også 'det stresser mig' til hans boks i løbet af opgøret mod Francisco Cerundolo.
På et pressemøde efter kampen udtalte han sig om, hvorfor han havde talt særligt meget til sin spillerboks under mandagens kamp.
"Bare ren frustration. Francisco spiller godt, og det stresser mig. Han satte mig under pres," sagde Holger Rune ifølge B.T.
Kampen varede i næsten fire timer, hvilket var fysisk hårdt for begge spillere. Det var dog især Holger Rune, der var mærket af det. Derfor måtte han også pludselig en tur i omklædningsrummet.
"Det var et hårdt tredje sæt, og jeg følte mig træt og svimmel lige dér. Så jeg fik nogle elektrolytter og noget energi, så jeg kunne køre på i resten af kampen," forklarede han efter kampen.
Mandagens sejr har givet ham en billet til kvartfinalen, hvor norske Casper Ruud venter. Det var ham, der sendte Holger Rune ud af French Open sidste år.
Mest læste