Holger Rune vinder over verdensetteren i speciel tennisudfordring

Foto: Skærmbillede

Holger Rune har for nylig vundet over Carlos Alcaraz i en særlig tennisudfordring.

Deres seneste reelle opgør på banen fandt sted under Wimbledon, hvor de spillede mod hinanden i kvartfinalen. Her var det spanske Alcaraz, der løb med sejren i tre sæt.

De kunne potentielt også have spillet mod hinanden ved National Bank Open i Canada. Sådan kom det dog ikke til at gå, da den danske tennisstjerne blev slået ud i sin første kamp.

Alligevel fik de faktisk en chance for at spille mod hinanden i Canada. Dette havde arrangøren bag turneringen sørget for, hvilket de har delt en video af på X og YouTube.

Der var dog ikke tale om en helt almindelig kamp. Derimod var Rune blevet bedt om at udfordre Alcaraz til at spille en kamp med nogle helt særlige ketsjere.

Konkret skulle de begge spille med en ketsjer, hvor omtrent halvdelen af alle strenge manglede. Derfor var de nødt til at ramme bolden med midten af ketsjeren.

Selvom de begge havde svære vilkår, da de spillede med manglende strenge, formåede de at få sendt et par slag afsted.

“Det her er virkelig svært. Men jeg tror, jeg nok skal lære det. Det er ikke måden at spille med det på. Men du ved, at jeg skal overvinde problemerne,” sagde Alcaraz i denne forbindelse.

Inden længe skal de to stjerner igen i aktion, da både Rune og Alcaraz deltager i Masters 1000-turneringen i Cincinnati.

Det er deres sidste turneringen, inden de skal spille US Open, som er årets sidste Grand Slam. Det er dermed også Runes sidste chance for at vinde en Grand Slam-titel i år, hvilket var hans mål.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024