Hundemedicin skyld i positiv dopingtest

Foto: Luc Claessen/Getty Images

En cykelstjerne testede positiv i en dopingtest, men efterfølgende har det vist sig, at hundemedicin var årsagen til det.

Det amerikanske antidopingagentur (USADA) har meddelt, at den pensionerede cykelrytter og UCI Vice President, Katerina Nash, havde afleveret en positiv dopingtest, der viste et ulovligt stof.

Den 45-åriges seneste løb i UCI-regi var World Championships Road Race, der blev afviklet i Wollongong, Australien, hvor hun repræsenterede sit hjemland Tjekkiet og sluttede på 78. pladsen.

Nash testede positivt for et stof kaldet capromorelin i en test, der blev foretaget den 24. oktober 2022. Her var hun ikke en del af en turnering, skriver Cyclingweekly.

Men efter nærmere undersøgelse har USADA fastslået, at Nash var blevet udsat for det ulovlige stof, uden at hun selv var skyld i det.

Det betyder også, at hun ikke vil blive straffet, og bekendtgørelsen af testovertrædelsen er blot en ren formalitet, der krævet af World Anti-Doping (WADA) Code.

Ifølge Cyclingweekly har det vist sig, at den positive dopingtest har været foråret af, at hun har været i kontakt med hundemedicin.

Sidste år i efteråret mistede Nash nemlig sin elskede hund, Rubi, der led af kræft. Et af de receptpligtige lægemidler til kæledyr indeholdt capromorelin, som fungerer som et appetitstimulerende middel.

Ved at administrere medicinen oralt til sin hund hver dag i de sidste uger af Rubis liv, kom Nash i hyppig kontakt med den flydende medicin via hendes hænder.

Medicinflasken indeholdt ikke en advarsel om risikoen for kontaminering i denne forbindelse, og derfor havde Nash ikke haft beskyttelseshandsker på.

Selvom capromorelin ikke specifikt er angivet på WADAs liste over forbudte stoffer, bliver det af WADA anset for at være et ‘ikke-specificeret stof’ i klassen af peptidhormoner, vækstfaktorer, relaterede stoffer og mimetika.

Det er forbudt i henhold til reglerne fra USADA Protocol for Olympic and Paralympic Movement Testin, US Olympic and Paralympic Committee National Anti-Doping Policy samt UCI Anti-Doping Rules.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024