Inviteret ud af Schmeichel: Dét laver Holger Rune i fritiden

Foto: Tim Clayton/Corbis via Getty Images

Det er ikke meget tid, som Holger Rune bruger på noget, der ikke har med tennis at gøre. Alligevel finder han tid til lidt andet i sin fritid.

Når den danske tennisstjerne tager en pause fra tennis, betyder det ikke, at han tager en pause fra sport. I sin fritid kan han nemlig godt lide at bruge tid på en anden sportsgren.

Det har den 20-årige tennisstjerne afsløret i et interview med B.T., der har besøgt ham i Monaco.

“Altså, ud over at slappe af og spise godt her (i Monaco, red.), så går jeg en del op i fodbold. Jeg ser ofte OGC Nice og AS Monaco spille på stadion, for jeg nyder at se fodbold. Det er enormt hyggeligt,” sagde Rune.

Det er ikke helt uden grund, at det netop er fodbold, han har valgt at kaste sin kærlighed over. Det er nemlig en sportsgren, som han har haft stor interesse for siden barnsben.

Inden han for alvor valgt at kaste sig over tennis, spillede han i flere år også fodbold i fodboldklubben Skovshoved IF.

Det kommer også frem i interviewet, at Rune faktisk ses med en række af de andre danske sportsstjerner, der bor i Monaco og omegn.

Blandt andet har han en løs aftale hængende over hovedet, som han har modtaget fra den danske landsholdsstjerne Kasper Schmeichel. Da han til daglig spiller og bor i Nice, har han ikke langt til Monaco.

“Kasper Schmeichel har inviteret ham ud at spise hernede, men det har indtil videre været lidt svært at finde en dag på grund af træning og kampe,” sagde Rune.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024