Jake Paul udfordrer Conor McGregor til kamp – med et særligt krav

Foto: Francois Nel/Getty Images

Jake Paul har længe haft et ønske om at kæmpe mod Conor McGregor. Dette har han ikke opgivet, da han har valgt at gøre endnu et forsøg.

YouTube-stjernen har flere gang forsøgt at lokke Conor McGregor tilbage i bokseringen. Det har han gjort, siden han for første gang satte sine føder i en boksering.

Siden han første gang sendte en udfordring i retning af McGregor, har Paul været i ringen med flere andre MMA-stjerner. Han har vundet over Ben Askren på Mike Tysons undercard. Desuden har han også to gange vundet over Tyron Woodley.

De mange tilbud og udfordringer, som Paul har givet McGregor, er primært faldet for døve ører. Et par gange har de affødt et svar fra den irske stjerne, men det tyder ikke på, at han tager Paul specielt seriøs.

En kamp mellem Paul og McGregor virker ikke sandsynligvis i den nærmeste fremtid, da sidstnævnte arbejder på sit UFC-comeback. Her skal han møde Michael Chandler.

Efter næsten to års forsøg på at få en kamp i stand med McGregor, har Paul nu fået et skub i den rigtige retning. Det sker på baggrund af en udtalelse fra Ben Askren.

“Ja, jeg tjente flere penge på at kæmpe mod Paul,” sagde han ifølge GiveMeSport.

“Jeg mener, at McGregor og Jake Paul kan tjene en masse penge til alle. Jeg vil mene, at hvis han vinder over Nate Diaz, så giver det god mening.”

“Jeg ved ikke, hvordan Conors kontrakt ser ud, eller hvad hans forhold er til UFC. Jeg ved ikke, om han kan få det gjort, men jeg tror, at mange mennesker vil betale for den kamp.”

Dette fik Paul til at reagere på de sociale medier, hvor han svarede med: “Boksning og MMA lige efter hinanden. Jeg er 100% klar.”

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024