Joao Felix sender klar besked til Pochettino om hans fremtid i Chelsea

Foto: Darren Walsh/Chelsea FC via Getty Images

Atletico Madrid-angriber Joao Felix har gjort det klart, at han gerne vil forlænge sit ophold i Chelsea.

Den portugisiske stjerne blev hentet til klubben i januar, hvor Chelsea gik med til at betale et højt beløb for at leje ham. Angiveligt skulle det være omkring 10 millioner pund.

Felix har scoret tre mål i 14 kampe, men har alligevel skabt sig flere beundrere på Stamford Bridge.

Desuden har han også flere gange leveret flotte præstationer. På trods af dette, har han mistet sin placering på kanten under midlertidig træner Frank Lampard.

Chelsea gør sig ifølge Metro tanker om at gøre hans skifte permanent. Skal det blive en realitet, skal de være klar til at betale op mod 100 millioner euro.

Kommende træner Mauricio Pochettino kommer til at have det sidste ord i forhold til indkøb og frasalg. Han får dog ikke mulighed for at se nærmere på Felix, da han kun har to kampe tilbage i Chelsea-trøjen.

Herefter står han til at skulle vende retur til Madrid, men den 23-årige stjerne skulle være opsat på at blive i klubben. Derfor håber han på at kunne overbevise Pochettino.

“Jeg kender endnu ikke min fremtid. Men disse fire eller fem måneder har jeg elsket,” sagde han, da han blev spurgt om, hvorvidt han kunne tænke sig at blive i Chelsea.

“Det er en topklub. Alle i klubben har været gode ved mig. Mine holdkammerater har været utrolige. Og jeg kan rigtig gode lide at være her.”

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024