Jon Dahl Tomasson svarer igen på kritik

Foto: Andrew Kearns - CameraSport via Getty Images

Jon Dahl Tomasson tager nu til genmæle mod den kritik, som han og Blackburn Rovers har været udsat for.

Jon Dahl Tomasson insisterer på, at Blackburn Rovers har forbedret sig siden VM-pausen, selvom det ikke er blevet til særlige mange point.

Den danske træner har selv fremhævet, at den fire uger lange pause var en ideel mulighed for at inkorporere hans filosofi i truppen.

Til trods for dette, er det kun blevet til otte point i lige så mange Championship-kampe, siden de vendte retur i december.

Flere af klubbens fans har været meget kritiske over for holdets form, men Tomasson mener, at de har forbedret sig siden november sidste år.

I samme ombæring gjorde han det dog klart, at det er nødvendigt, at Rovers bliver mere kliniske, og at de formår at udnytte deres chancer foran målet.

“Jeg synes, at vi har forbedret os meget med bolden efter VM. På den sidste tredjedel af banen bliver vi nødt til at blive bedre, og jeg mener, at vi arbejder på dette,” sagde han ifølge LancsLive.

“Jeg synes, at vi i de seneste kampe har skabt flere chancer. Hvis man ser på resultaterne, hvilket jeg ikke gør, men andre gør, og medierne gør, hvilket er normalt, så kunne det selvfølgelig være en smule bedre.”

“Men jeg kigger aldrig bare på resultatet. Jeg kigger på præstationerne, og jeg ser et hold, der bliver bedre med bolden. Kigger man på de kampe, vi har spillet, mener jeg, at vi kan være enige om dette.”

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024