gettyimages 1410735712

Jonas Vingegaard: 'Det må du spørge ham om'

Cyklingjun. 04 2023, 10:41
Jonas Vingegaard holder fokus på sig selv, og har derfor ikke nogen interesse i, om Tadej Pogacars skade kan blive en fordel for ham.
Der er igen lagt op til en suveræn dyst i dette års Tour de France. Langt de fleste har nemlig en forventning om, at det igen vil blive Tadej Pogacar og Jonas Vingegaard, der skal høre om sejren.
I år har den slovenske stjerne dog ikke haft den samme mulighed for at forberede sig til det famøse løb. Det skyldes, at han brækkede sit håndled i et styrt i Liege-Bastogne-Liege.
Dette har været en stopklods for hans forberedelser frem mod Tour de France, hvor det meste af træningen har foregået på en hometrainer. Desuden har det også betydet, at han kommer til at gå glip af Slovenien Rundt.
På trods af, at det kan vise sig at være en fordel, har det ikke Jonas Vingegaards fokus. Den danske cykelstjerne har dog forklaret, at han ikke tror, at skaden vil hæmme rivalen i Tour de France.
"Jeg har ikke talt med ham, og jeg tror ikke hans skade kommer til at have nogen indflydelse på ham. Hvis det gør, så må du spørge ham om det," sagde Jonas Vingegaard på et virtuelt pressemøde ifølge Ekstra Bladet.
Han sagde også, at han håber på det bedste for sin konkurrent. Meget mere har han dog ikke at sige om den sag.
"Jeg håber selvfølgelig, at han kommer til at kunne køre på hundrede procent på sit bedste niveau. Men som jeg sagde før, må du spørge ham omkring, hvor han står, fordi det kan jeg ikke svare på," fortsatte han.
Mest læste