Jonas Vingegaards holdkammerat forklarer spøjse jubelscener

Foto: Dario Belingheri/Getty Images

Det har været småt med jubelscener fra cykelstjernen Primoz Roglic i år – og nu forklarer han hvorfor.

Til trods for, at der har været flere anledninger til at juble, da han har formået at finde hele fem etapesejre på blot 14 løbsdage, har der ikke været mange jubelscener fra Primoz Roglic.

I stedet for at juble vildt, som de fleste ryttere gør, når de først er over stregen, tager han den med ro. Han fokuserer blot på at få slukket for sin cykelcomputer, hvorefter han triller han til sin soigneur.

Det er der mange, der har undret sig over, og nu har Roglic valgt endelig at udtale sig om, hvorfor han ikke har jublet over sine sejre. Det har han fortalt om til mediet RTVSLO.

“Fokus. I årets to løb (Tirreno-Adriatico og Catalonien Rundt, red.) var det meget vigtigt at jagte sekunder. Jeg havde ikke tid (til at juble, red.). Jeg håber, at jeg nu får mere tid til at få taget et pænere billede ved målstregen. Men jeg var meget glad hver gang,” siger han til mediet.

Roglic skal i aktion igen til dette års Giro d’Italia, som er det klare mål for den slovenske stjerne.

Som følge af, at det er Giroen, og ikke Tour de France, der er hans primære mål for i år, har han allerede brugt en stor del af dette år på diverse højdetræningslejre.

Til RTVSLO fortæller han, at han ser frem til at tage hul på Giroen, og at han indtil videre har gennemført syv uger med højdetræning i denne sæson. Fokus er derfor nu på at ‘overleve’ frem til Giroen, der starter den 6. maj.

“Nu skal jeg bare overleve indtil Giroen, hvor det vil kunne ses, at vi har arbejdet rigtig godt,” siger han også.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024