Jude Bellingham tæt på Real Madrid: Har afvist Liverpool og Manchester City

Foto: Lars Baron/Getty Images

Jude Bellingham nærmer sig et skifte til Real Madrid, da han ifølge spanske kilder har indgået en aftale med klubben.

Bellingham har etableret sig selv som en af de bedste midtbanespillere i verden i de seneste år. Det har medført, at han er havnet på radaren i flere storklubber.

Den 19-årige stjerne står højt på ønskelisten i klubber som Manchester United, Manchester City og Liverpool, men ifølge Marca bliver ingen af disse klubber hans destination.

Derimod lyder det, at han er på vej til Real Madrid, der har tilbudt ham en kontrakt, der løber helt frem til sommeren 2029.

Det spanske medie skriver, at Liverpool og City allerede er opmærksomme på, at Bellingham har besluttet sig for at skifte til Madrid, hvorfor de har trukket sig ud af kampen.

En aftale er dog endnu ikke helt på plads, da Madrid først skal nå til enighed med Dortmund om en pris. Metro skriver, at det forventes, at prisen vil lande på omtrent 120 millioner euro.

Manchester United var tæt på at hente den unge spiller i 2020, hvor han endda talte med Sir Alex Ferguson og Ole Gunnar Solskjær, da han lagde vejen forbi deres træningsanlæg.

Et skifte blev dog aldrig en realitet, og han blev derfor opsnappet af Dortmund, der betalte 25 millioner euro for at hente ham i Birmingham City.

I den tid, hvor han har spillet i den tyske klub, har han spillet i alt 130 kampe. I disse kampe har han bidraget med 21 mål og 25 oplæg.

I Bellinghams første sæson i Tyskland hjalp han Dortmund med at vinde DFB-Pokalen, mens han potentielt kan afslutte sin tid i klubben med at hjælpe dem med at vinde Bundesligaen i denne sæson.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024