gettyimages 1484851467

Kæmpe Erling Haaland-drama: Guardiola er rasende

Fodboldmaj 07 2023, 11:56
Erling Haaland kunne lørdag have tilføjet endnu et mål til scoringsrekorden i England, men sådan gik det ikke.
Erling Haaland kunne have sendt en bold i nettet, da Manchester City blev tilkendt et straffespark i lørdagens kamp mod Leeds United i Premier League.
Sådan gik det dog ikke – og det skyldes ikke, at han brændte. Derimod blev han overtrumfet af tyske Ilkay Gündogan, der endte med at tage straffesparket.
Den tyske midtbanespiller havde allerede scoret to mål i kampen, og ønskede derfor at få muligheden for at score et hattrick.
På sidelinjen kunne træner Pep Guardiola se, at bolden blev overdraget fra Haaland til Gündogan, hvilket fik ham op i det røde felt.
Den spanske træner forsøgte at råbe til Haaland, at han skulle tage straffesparket, men det nyttede ikke noget.
Bolden endte nemlig med at dumpe ned i hænderne på Gündogan, der lagde den til rette på straffesparkspletten og sparkede den mod mål.
Desværre var han ikke lige så skarpt fra pletten, som hans norske holdkammerat. I stedet for at sende bolden i nettet, endte det nemlig med, at han sparkede den direkte på stolpen.
Men ikke nok med, at Gündogan ikke fik udnyttet sin store chance, så var han også direkte involveret i et boldtab, der førte til Leeds kort tid efter kunne reducere til 2-1.
Erling Haaland skal nu være produktiv i resten af sæsonen, hvis han skal gøre sig forhåbninger om at slå Dixie Deans 63 mål på en enkelt sæson i England.
Mest læste