Kasper Hjulmand revser tiden: ‘Håbløst’

Foto: Lars Ronbog / FrontZoneSport via Getty Images

Landstræner Kasper Hjulmand havde flere ting at være utilfreds med efter fredagens landskamp mod Nordirland.

Danmark endte med at vinde 1-0 over Nordirland fredag aften, men det kunne have set helt anderledes ud. Et sent mål fra Nordirland blev nemlig underkendt, efter det blev tjekket af VAR.

Det var ikke en beslutning, der blev truffet med det samme. Derimod varede det flere minutter, inden man kom frem til en afgørelse. Dette har fået Kasper Hjulmand til at lange ud efter, hvor lang tid, der skulle bruges på det.

“For det første synes jeg, at det er håbløst, at en VAR-kendelse skal vare fire/fem minutter i en fodboldkamp. Det er alt for lang tid. Jeg får beskeder bagfra om, at der er offside på den første bold ind,” sagde han ifølge B.T.

Han sagde også, at han ikke kunne give et konkret svar på, hvor lang tid det skulle tage. Han kunne blot konstatere, at fire til fem minutter er alt for lang tid.

I sidste ende kunne Hjulmand og co. glæde sig over, at de kunne tage sejren med fra Parken.

Alligevel var det bestemt ikke alt, der var fryd og gammen efter kampen. Derimod kunne det sagtens have endt med, at Nordirland havde udlignet, da sidste del af kampen var kaotisk.

“Det er ikke en rar fornemmelse. For det første skal man huske at nyde sejrene, det skal jeg lære mig selv, for det har jeg ikke altid været god til. Sejre kan komme på mange måder, vi blev selvfølgelig reddet af gongongen her til sidst af en VAR-kendelse, og jeg er selvfølgelig ikke tilfreds med den måde, vi spiller de sidste 10 minutter af kampen. Vi skal spille den anderledes,” sagde Hjulmand.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024