gettyimages 1480646648

Kelvin Gastelum accepterer 'synk eller svøm'-kamp mod Shavkat Rakhmonov

MMAjun. 22 2023, 8:54
Tidligere UFC-titeludfordrer Kevin Gastelum er klar til at tage imod en kamp mod en af UFC's største talenter i en 'synk eller svøm'-kamp.
Efter at have vundet over Chris Curtis ved UFC 287, har Gastelum meldt ud, at han vil rykke ned i en lavere vægtklasse. På grund af hans størrelse, har han altid passet bedre til en vægtgrænse på 170 lb.
Han har dog været tvunget til at kæmpe ved mellemvægt, da han har haft problemer med at holde sig under grænsen på 170 lb.
Til en start havde han også fin succes med en vægtgrænse på 185 lbs, da han vandt over profiler som Tim Kennedy, Michael Bisping og Ronaldo 'Jacare' Souza. Det sikrede ham en titelkamp mod Israel Adesanya.
Efter kampen mod Adesanya, har han dog ikke haft den samme succes. Ifølge LowKickMMA har det fået ham til at overveje sin vægtklasse.
Gastelum har altid været kendt for at tage imod svære kampe. Og det har han ikke i sinde at lave om på. Derfor har han taget imod en kamp mod en af de største talenter, som UFC har i folden i welterweight for tiden.
Konkret er der tale om Shavkat Rakhmonov, der har vundet 17 ud af 17 kampe på professionelt plan. Det er Rakhmonov, der for nylig har valgt at udfordre Gastelum. Dette har han ganske enkelt gjort ved at skrive til ham på Twitter.
Her var Gastelum hurtig til at acceptere en kamp, da det er en stor mulighed for ham. Derfor er der også en god chance for, at kampen ender med at finde sted på et tidspunkt. Der er dog intet officielt meldt ud endnu.
Mest læste