Kevin Magnussen bekymret for ny ændring i Formel 1

Foto: Shutterstock

Der er forlydender om, at Formel 1 ønsker at reducere hastighedsgrænsen under gult flag, men Kevin Magnussen mener, at han har en bedre løsning.

Ønsker Formel 1 at sænke hastighedsgrænsen under gult flag til 80 km/t, mener Kevin Magnussen, at det vil være bedre, at kørerne aktiverer deres pit-begrænser fremfor at køre efter en delta-tid.

Formel 1 er denne uge vendt tilbage, da der forud for den kommende sæson bliver testet på Bahrain International Circuit.

Mens holdene kunne lave deres egne programmer, var de sidste 15 minutter af hver session dedikeret til FIA, der kørte gult flag- og Virtual Safety Car-tests samt testede egne systemer.

Den ene test inkluderede, at kørerne skulle køre efter en delta-tid på 80 km/t, når et gult flag blev vist.

Magnussen mener dog ikke, at det vil være den bedste løsning. I stedet mener han, at det vil være bedre, hvis kørerne blot aktiverer deres pit-begrænser.

“Jeg ved, at grænsen er ved 80 km/t, så du kan bare bruge bilens pit-begrænser,” sagde han til PlanetF1.com.

“Måske skulle vi bare gøre det i stedet for. Bare at bruge begrænseren, som de gør i Le Mans i de langsomme zoner. Det er i bund og grund det.”

“Men med delta kan du gå op og ned. Jeg ved det ikke. Det er okay. Jeg er ligeglad.”

Da han blev spurgt om, hvorvidt det kunne forårsage problemer, at kørerne skal bremse drastisk ned, svarede han:

“Hvis du lige har haft grønt flag og derefter kører direkte ind i en af disse zoner, går du fra 320 km/t ned til 80 km/t. Det kan godt blive mærkeligt.”

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024