Kevin Magnussen når kæmpe milepæl: ‘Det er stort’

Foto: Dan Istitene - Formula 1/Formula 1 via Getty Images

Inden længe kan Kevin Magnussen glæde sig over at have opnået en helt særlig milepæl i Formel 1.

Der er ingen anden dansker, der har kørt så mange løb i Formel 1, som Kevin Magnussen. Det er en rekord, som han allerede sidder solidt på, men han bliver ved med at udbygge den.

Selvom den danske racerkører har mål om mere, end blot at stille op, så vedkender han, at det er en markant milepæl. Derfor er han naturligvis også glad for, at han har fået muligheden for dette.

“Det er stort at have så lang en Formel 1-karriere. Som lille barn drømte jeg om at køre F1 en dag, og jeg føler mig meget taknemmelig over at have nået så mange løb og så mange år i sporten,” siger Magnussen ifølge B.T.

Kevin Magnussen har kontrakt med Haas resten af denne sæson. Derefter er det usikkert, hvad der kommer til at ske, da han endnu ikke har forlænget sin kontrakt. Derfor kan det ikke udelukkes, at han må forlade Formel 1 efter denne sæson.

“I forhold til min fremtid, så er jeg i en god position lige nu. Jeg er på et godt hold og har ofte mulighed for at køre med i den forreste del. Jeg har haft mange chancer hos Haas, og jeg ser en stor fremtid for holdet. Jeg håber virkelig, at jeg kan være en del af det og se alt det hårde arbejde bære frugt,” siger han.

Günther Steiner har tidligere i år udtalt, at han ikke vil vente med sidste øjeblik med at udvælge sine kørere til 2024-sæsonen. Derfor må det forventes, at han inden længe træffer en beslutning på dette punkt.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024