Kørte for Visma i 9 år: Nu skal han hjælpe Jakobsen

Foto: Gonzalo Arroyo Moreno/Getty Images

Han har været en del af Visma – Lease a Bike i ni år, men nu søger han nye eventyr. Derfor har han skrevet under på en treårig aftale med dsm-firmenich.

Timo Roosen har besluttet sig for at sige farvel til Visma – Lease a Bike. I stedet har han taget hul på et nyt kapitel i sin karriere.

I hele ni sæsoner har han været en del af det hollandske hold, men nu er det slut. I denne periode blev det til fire sejre for Roosen, hvoraf den største var hans triumf ved det hollandske mesterskab i 2021.

De seneste år har han været en del af holdets klassikertrup, hvorfor han i høj grad har fungeret som hjælper four Wout van Aert. Her har han spillet en stor rolle i at hjælpe belgieren.

Men fra denne sæson kan den 31-årige Roosen se frem til en ny rolle.

“Det er til Fabio i sprinttoget, jeg skal hjælpe. Jeg behøver ikke køre for mig selv længere. Jeg ser virkelig denne nye rolle som en udfordring,” siger Roosen til WielerFlits.

Konkret skal han være sidste mand i holdets leadout. Det er en rolle, som han selv beskriver som ‘positionsgiveren’.

“Vi har nu givet den rolle et navn, som gør det lidt nemmere at kommunikere for alle. Det er svært at afgøre, hvor langt fra mål dette ideelt set vil være. Det bedste ville selvfølgelig være, hvis vi kunne køre leadout fra omkring to hundrede meter fra mål,” siger han.

Det betyder også, at han kommer til at konkurrere med ryttere som Michael Mørkøv og Danny van Poppel.

Førstnævnte skal fungere som en del af Mark Cavendishs leadout i denne sæson.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024