Kontraktdrama om nyt megatalent til Jonas Vingegaards hold

Foto: Alexander Hassenstein/Getty Images

Egentlig var han blevet offentliggjort som ny rytter hos Team Visma – Lease a Bike, men så tog sagen en uventet drejning.

Lørdag blev cykelverdenen ramt af en stor nyhed.

Her kunne Team Visma – Lease a Bike meddele, at de havde indgået en aftale med talentet Cian Uijtdebroeks. Dermed kunne Jonas Vingegaard se frem til at få en ny holdkammerat.

I denne forbindelse offentliggjorde det hollandske hold, at han havde skrevet under på en kontrakt til 2027.

Men pludselig blev der smidt lidt af en bombe i sagen. Hans nuværende hold, BORA – hansgrohe, er nemlig ikke helt enige i.

I en kort udmelding på det sociale medie X skriver de, at han fortsat er deres rytter.

Ifølge holdet er Uijtdebroeks stadig under kontrakt, og de ønsker ikke at slippe ham.

Derimod melder de, at han fortsat kører for dem i den kommende sæson.

“Udmelding angående dagens nyheder fra Team Visma angående vores rytter Cian Uijtdebroeks. Cian er og vil fortsat være at finde på Bora-Hansgrohe – også i den kommende 2024-sæson. Hans kontrakt binder ham,” skriver de på X.

Men den besynderlige saga stopper ikke, for en tredje spiller er hoppet ind fra sidelinjen.

Uijtdebroeks’ agentfirma har nemlig også meldt sig ind i diskussionen.

“Kontrakten mellem Cian og Bora-Hansgrohe blev opløst 1. december,” skriver agentfirmaet A&J All Sports i et opslag på Instagram.

“Cian er selvfølgelig spændt og ser frem til sit fremtidige samarbejde med Team Visma – Lease a Bike, som vil starte i næste sæson.”

Hvad det hele ender med, er svært at spå om. Der er dog kun en meget lille chance for, at det sidste ord i sagen er sagt.

Derfor vides det ikke, om Uijtdebroeks faktisk ender hos Visma – Lease a Bike.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024