Landsholdstræner griner af spørgsmål: ‘Det kan du ikke spørge om’

Foto: Filip Filipovic/Getty Images

Norske Arne Senstad har under dette VM formået at tiltrække sig en del opmærksomhed.

Arne Senstad, der er landstræner for det polske landshold, blev lørdag aften sat på plads af Danmark.

Her måtte han forlade banen, efter at have set sine spillere tabe 22-32 til de danske kvinder.

Efterfølgende havde kan da også kun rosende ord tilovers for den danske præstation.

Det var nemlig helt tydeligt, at Danmark var det bedste hold på banen.

Forud for VM formåede han dog at tiltrække sig en smule uheldig opmærksomhed i Danmark.

Det skyldes, at han fremsatte en kommentar om de tre danske målmænd, Sandra Toft, Althea Reinhardt og Anna Kristensen.

Han sagde nemlig, at Danmark ville være nødt til ‘at have alle tre keepere inde på samme tid for at stoppe Norge’.

Derfor besluttede B.T. at spørge om hans syn på de danske målmænd efter lørdagens kamp.

Heldigvis følte han sig ikke stødt over spørgsmålet. Derimod tog han det med et smil, selvom han måtte lade sig interview med et nederlag i bagagen.

“Hahaha. Det kan du ikke spørge om. I den udsendelse skreg vi næsten i en time om, hvor gode keepere Danmark har. Det var én kommentar for at fortælle, at jeg synes, at Norge er foran. Nu siger jeg det en sidste gang. Danmark har tre verdensklassekeepere, som er helt fantastiske,” sagde han.

Selvom han blev imponeret af de danske kvinder, ser han stadig Norge som favoritter til at vinde VM.

“Jeg ved, hvad du vil spørge om – jeg tror stadig på, at Norge er favoritter, og så er Danmark nummer to. Men det er klart, de kan blive verdensmestre, når de spiller op til sit bedste,” lød det også fra ham.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024