Lewis Hamilton: Det er et ‘wake up-call’ for Mercedes

Foto: Dan Mullan/Getty Images

Lewis Hamilton har været hurtig til at kalde det for et ‘wake up-call’, at McLaren har formået at gøre store fremskridt.

Lewis Hamilton har peget på McLarens store fremskridt som et ‘wake up-call’ for Mercedes. Det sker efter hans tidligere hold sikrede sig anden- og tredjepladsen i kvalifikationen i Storbritanniens Grand Prix.

McLaren introducerede en længe ventet pakke med opgraderinger på Lando Norris’ bil i Østrigs Grand Prix. Hans holdkammerat, Oscar Piastri, har først fået glæde af opgraderingerne i denne uge.

Norris’ tempo på Red Bull Ring gav et håb for McLaren om, at de igen kunne blande sig i toppen af feltet. Det har ellers længe været Ferrari, Aston Martin, Mercedes og Red Bull, der har kæmpet om de øverste pladser.

De fantastiske resultater i kvalifikationen, har naturligvis bekræftet, at McLaren har en chance for at blande sig i toppen. Og netop dette bør være et ‘wake up-call’ for Mercedes, hvis man spørger Hamilton.

“Det er ikke en overraskelse. Hvis man ser på bilen, giver det mening,” sagde han ifølge RacingNews365.com.

“Jeg er virkelig glad på deres vegne. De har haft en dårlig periode i så lang tid, så det er virkelig fantastisk at se dem deroppe igen.”

“Det er ikke et hårdt slag. Det er bare et ‘wake up-call’ for os. Andre overhaler os, og vi skal gøre mere.”

Hamilton afslørede også, at han mener, at der er flere ligheder mellem bilerne fra McLaren og Red Bull. Netop derfor er det ikke kommet som en overraskelse for ham, at Norris og Piastri har præsteret godt på Silverstone.

“Hvis du placerer den ved siden af en Red Bull, ligner den meget ned langs siderne, og den virker,” sagde han.

“Vi har nu et andet hold i kampen, hvilket er det, vi gerne vil se i sporten. De havde et forspring i sidste løb.”

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024