Lewis Hamilton gemte billeder på sin mobil for at hjælpe Mercedes

Foto: Eric Alonso/Getty Images

Lewis Hamilton var hurtig til at hive sin telefon frem, da Sergio Perez’ RB19 hang og dinglede i en kran.

Efter Sergio Perez havde sendt sin bil i barrieren under kvalifikation i Monacos Grand Prix, måtte den løftes ud med en kran.

Det var Red Bull ikke videre begejstrede for, da de øvrige hold dermed kunne få et nærmere kig på bilens gulv. Denne mulighed besluttede Mercedes-stjernen Lewis Hamilton sig for at udnytte.

Express skriver, at podcastvært Rosanna Tennant havde en kort samtale med Hamilton om hændelsen. Her indrømmede den britiske racerkører, at han tog billeder med sin telefon. Disse har han overdraget til Mercedes, så de kan se nærmere på dem.

“Lewis Hamilton lavede sjov med mig. Han sagde, at han har gemt billeder af gulvet på Red Bull-bilen på sin telefon. Og at han vil kigge nærmere på dem og zoome ind,” sagde Tennant.

Det er ikke muligt for holdene at skjule de opgraderinger, de laver til bilens overdel. Derfor har rivalerne mulighed for at studere nærmere, hvad der fungerer.

Når det kommer til gulvet, er sagen dog en anden. Derfor er udviklingen af gulvet ofte også mere hemmelighedsfuld, da holdene ikke kan se nærmere på rivalerne.

Desuden har Aston Martin-direktør Tom McCullough hævdet, at de fleste var ‘meget begejstrede’ over, at Perez’ bil blev løftet med kran.

“Det er tydeligvis nogle gode billeder. Der var mange til stede, så jeg er sikker på, at specialisterne vil se nærmere på alle løftede biler,” sagde han.

Monacos Grand Prix sluttede, som alle andre løb har gjort i denne sæson. Med en Red Bull helt i front. Denne gang var det Max Verstappen, der vandt.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024