Lewis Hamilton søger svar efter forfærdelig træning ved det britiske grandprix

Foto: Dan Mullan/Getty Images

Lewis Hamilton mener, at Mercedes er nødt til at arbejde med deres bilopsætning. Denne melding kommer efter, at holdet endte uden for top-10 ved træningen i Storbritanniens Grand Prix.

Den syvdobbelte verdensmester Lewis Hamilton kunne ikke få bilen til at præstere under fredagens anden træning. Hans bedste omgangstid var 1:29.283, hvilket var 1,2 sekunder langsommere end Max Verstappen. Begge kørere var på bløde dæk.

Vinden spillede tydeligvis ind i forhold til bilens balance, og det var særligt tydeligt for Hamilton i Club-hjørnet.

Efter træningssessionen indrømmede han, at han havde svært ved at køre sin W14 rundt på Silverstone.

“Det er en svær bil at køre, og uanset hvad vi gør ift. opsætningen, fortsætter det med at være en svær bil at køre,” sagde han ifølge RacingNews365.

“På omgangstiden for en enkelt omgang, mærkede vi ingen forbedring mellem tiderne. Det viser, at der er noget galt. Men på lang sigt så det ikke ud til at være så slemt, så det er i hvert fald det positive.”

Hamilton udtalte også, at han oplevede, at bilens balance blev bedre mod slutningen af sessionen. Han indrømmede dog også, at der stadig er meget arbejde at gøre, hvis de skal kunne blande sig i toppen af feltet.

“Den sidste del af mit løb begyndte at blive mere konsekvent af en eller anden grund. Det kunne være vind, det kunne være balance, eller at jeg vænnede mig til det,” sagde han.

Hverken Hamilton eller holdkammeraten George Russell har valgt en endelig opsætning for deres bil.

“Vi vil forsøge at arbejde med det i aften, og Mick (Schumacher, red.) vil arbejde i simulatoren. Så forhåbentlig kommer vi med nogle svar,” tilføjede Hamilton.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024