“Lille Rune er sur igen”: Fans kritiserer dansk stjerne efter nederlag

Foto: Julian Finney/Getty Images

Holger Rune er kommet i modvind på de sociale medier, efter en kommentar ved nettet i kølvandet på kampen mod Stan Wawrinka.

Stan Wawrinka og Holger Rune havde en uventet udveksling ved nettet, efter det danske talent havde tabt til den 37-årige schweizer i tre sæt ved Indian Wells.

Det er ikke første gang, at de har sendt stikpiller i retning af hinanden til en turneringer.

Det skete også i november 2022, hvor Rune vandt over Wawrinka i tre sæt ved Rolex Paris Masters. Da de derefter mødtes ved nettet, sagde Wawrinka angiveligt, at Rune var barnlig.

“Mit råd til dig er, at du skal stoppe med at opføre dig som en baby på banen,” sagde han angiveligt.

Efter kampen ved Indian Wells, valgte Rune at sende en stikpille den anden vej, ved at spørge Wawrinka, om han ikke havde noget at sige denne gang.

“Har du ikke noget at sige nu?” sagde Rune, hvortil svaret lød: “Hvad vil du have mig til at sige?”

Efterfølgende er der tennisfans, der har kritiseret Rune på de sociale medier, da de mener, at han ikke burde opføre sig på denne måde – og at han i stedet skal tage rådet fra Wawrinka til sig.

“Rune er så arrogant for sin alder. For enhver alder. Han opfører sig som en junior. Han burde tage ved lære fra spillere som Stan og vise noget respekt. Jeg håber, at han bliver voksen snart. Det ligner, at han bare ventede på at sige det, og det gør ham til en endnu større baby,” skrev en fan.

“Lille Rune er sur igen. Bleen holdt ikke,” lød det fra en anden.

“Det er tid til, at Rune bliver voksen. Han havde fået mere respekt, hvis han havde holdt mund. Stan gav ham et godt råd sidste år, men det ser ikke ud til, at han har forstået det,” skrev en tredje.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024