Lucas Bjerregaard spille om en plads på den omdiskuterede LIV Golf

Foto: Valerio Pennicino/Getty Images

Senere på måneden skal Lucas Bjerregaard spille om en plads på den omdiskuterede LIV Golf.

Hidtil er der ingen danske golfspillere, der har fået en plads på golftouren LIV Golf. Det kan dog ændre sig i næste sæson, da 32-årige Lucas Bjerregaard skal spille om en plads.

Bjerregaard har primært spillet DP World Tour, hvor han også har vundet to turneringer. Fra næste sæson kan han blive en del af LIV Golf, da han er blevet tilmeldt deres kommende kvalifikationsturnering. Det skriver Ritzau.

Det betyder, at han skal en tur til Abu Dhabi, da turneringen bliver spillet mellem den 8. og 10. december i Abu Dhabi Golf Club. Det er ikke en kvalifikationsturnering, der kan sammenlignes med turneringerne på de mere traditionelle tours.

Han skal i aktion for første gang om fredagen, hvor der skal spilles 18 huller. Derefter bliver der ryddet godt ud i feltet, da kun de tyve bedste spillere går videre til lørdag.

Lørdag træder endnu en gruppe spillere ind i turneringen. Derfor bliver feltet forøget, men igen er det kun de 20 bedste, der går videre til søndag.

Om lørdagen spilles der igen 18 huller, mens der søndag skal spilles 36 huller. Her skal man som spiller vise sit bedste niveau frem, da det kun er de tre bedste spillere, der får en plads på LIV Golf i 2024.

LIV Golf er ikke blevet taget godt imod af alle. Det skyldes, at den nye golftour er finansieret af penge fra Saudi-Arabien, som kommer fra investeringsfonden Public Investment Fond (PIF).

Bjerregaard har de seneste ti år spillet i alt 234 turneringer på DP World Tour. Hidtil er det blevet til to sejre, men i 2022 mistede han sit kort til touren. Nu håber han i stedet på at få en plads på LIV Golf.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024