gettyimages 1516898851

Magtdemonstration: Jonas Vingegaard smadrer Tadej Pogacar

Cyklingjul. 06 2023, 10:08
Jonas Vingegaard viste sit værd på årets første bjergetape i Tour de France. Her satte han Tadej Pogacar og tog tid på sin nærmeste rival.
Allerede nu ligner Jonas Vingegaard et godt bud på en vinder af dette års Tour de France. Det står klart efter en sand magtdemonstration fra den danske cykelrytter på 5. etape.
Den femte etape af det franske løb strakte sig fra Pau til Laruns med en rute på 163 kilometer. På ruten blev der tilbagelagt en stigning uden for kategori samt en kategori 1-stigning.
På sidstnævnte stigning valgte Jonas Vingegaard at sætte sit angreb ind, og det var Tadej Pogacar ikke klar på. Det fik store konsekvenser for den slovenske UAE Emirates-rytter, der endte med at miste en større mængde tid til Jonas Vingegaard.
Da begge ryttere var kørt over målstregen, stod det klart, at Tadej Pogacar havde mistet 1 minut og 4 sekunder til hans danske modstander.
Den flotte etape medførte også, at Jonas Vingegaard fik kørt sig op på en andenplads i den samlede stilling.
Etapevinderen blev australske Jai Hindley, der kører for holdet Bora. Han kørte alene over stregen, og kunne derfor overtage den gule trøje fra Adam Yates, der er holdkammerater med Tadej Pogacar hos UAE Emirates.
Jonas Vingegaard kørte sig til en femteplads på etapen, da han måtte slippe i den kvartet, der kørte om andenpladsen.
Jumbo-Visma-stjernen var ikke den eneste dansker, der viste sig fra en god side på 5. etape. Det samme gjorde sig gældende for Mattias Skjelmose (Trek), der tog en sjetteplads foran blandet andre Tadej Pogacar.
Jonas Vingegaard har 47 sekunder op til Jai Hindley på førstepladsen i den samlede stilling. Tadej Pogacar har derimod 1 minut og 40 sekunder op til den gule trøje.
Mest læste