Maguires mulige arvtager: United og City kæmper om Napoli-stjerne

Foto: Laurence Griffiths/Getty Images

Manchester City og Manchester United har et godt øje til Napoli-stjernen, der kan blive Harry Maguires afløser.

Manchester City siges at have tilsluttet sig Manchester United i jagten på Napoli-forsvarer Kim Min-jae, da Pep Guardiola siges at være en ‘beundrer’ af den 26-årige sydkoreaner.

Min-jae blev hentet til den italienske klub fra tyrkiske Fenerbache i sidste sæson. Her betalte Serie A-klubben 15 millioner pund for ham.

Han har imponeret for Napoli i denne sæson, og har etableret sig som en af de bedste forsvarsspillere i verden, hvorfor han nu er på radaren i begge Manchester-klubber.

Ifølge The Sun er de dog ikke ene om at vise interesse for ham, da Liverpool også holder øje med ham.

Efter sigende indeholder hans nuværende kontrakt en frikøbsklausul på 40 millioner pund. Napoli skulle dog være interesserede i at tilbyde ham en ny kontrakt uden denne klausul, da de vil forhindre, at han skifter til Premier League.

Bliver et skifte til City aktuelt for Min-jae, vil han ifølge Football365 blive hentet som afløser for Aymeric Laporte, som Guardiola er klar til at give slip på til sommer.

I den anden del af Manchester håber Erik ten Hag og co. på at kunne overbevise den sydkoreanske stjerne om et skifte til Old Trafford.

Det skyldes, at de er desperate efter at hente en ny central forsvarer denne sommer, hvor de ønsker at afløse Harry Maguire.

30-årige Maguire har ved flere lejligheder leveret særdeles mangelfulde præstationer, hvorfor De Røde Djævle ønsker at sælge ham, for derefter at hente Min-jae.

Hertil lyder det, at svenske Victor Lindelöf også kan blive sendt videre til en ny klub efter denne sæson.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024