Manchester City-flop lagt for had efter tiger-billede

Foto: Peter De Voecht / Photonews via Getty Images

Et opslag på de sociale medier har medført, at tidligere Manchester City-spiller Jason Denayer er havnet i modvind.

Som kendt person bør man overveje nøje, inden man deler noget på de sociale medier. Det har den tidligere Manchester City-spiller Jason Denayer lært på den hårde måde.

Den defensive spiller fik aldrig succes i Manchester City, men hans ophold i Lyon har været mere succesfuldt. Det har han ageren på de sociale medier til gengæld ikke været på det seneste.

For nylig har han delt en video, der viser, at han går tur med en ‘kæle-tiger’. Det har medført, at han er havnet i massiv modvind, da tigeren holdes i en kæde. Som tekst til billedet har han skrevet: ‘Går tur med min kat’.

Foto: Instagram

I dag spiller Denayer for klubben Shabab Al Ahli i De Forenede Arabiske Emirater. Her er det ulovligt at holde eksotiske dyr, men alligevel er det noget, der er forbundet med status. Dette er især tilfældet, hvis der er tale om dyr fra de store kattefamilier.

Selvom det i denne del af verden er forbundet med status, er det bestemt ikke tilfældet alle steder. Og det har han fået at føle i kommentarsporet under billedet.

“Hvad er der med med overbetalte fodboldspillere og dyre-misbrug,” har en bruger skrevet.

“Det her er en mand, der kender prisen på alt, men værdien af intet,” skrev en anden.

“Du er et forfærdeligt menneske,” lød det kort fra en tredje bruger.

Efter den store modstand, lagde han ud med at begrænse kommentarerne, så der ikke længere kunne kommenteres på det. Senere valgte han dog helt at slette videoen.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024