Manchester United-stjerne presser på for at klubben skal hente Neymar

Foto: Tim Clayton/Corbis via Getty Images

Manchester United-stjernen mener, at klubben bør hente Neymar, som Paris Saint-Germain er klar til at sælge.

Brasilianske Neymar har fortsat to år tilbage sin kontrakt med PSG. Alligevel er han åben for at søge nye græsgange til sommer, og klubben er klar til at sælge ham.

I denne sæson har han været plaget af skader, og har derfor kun spillet 20 kampe i Ligue 1. I disse kampe har han bidraget med 13 mål. I alt har han spillet 29 kampe og scoret 18 mål i sæsonen.

Neymar har på det seneste været udsat for massiv kritik fra klubbens fans. Det samme er gældende for Lionel Messi, der også forventes at forlade klubben til sommer.

Den franske avis L’Equipe skriver, at flere Premier League-klubber er i dialog med PSG med henblik på at hente Neymar. Det skulle dog være Manchester United, der er favoritter til at vinde kampen om ham.

Avisen skriver også, at Neymars landsmand Casemiro gør sit bedste for at få skiftet til at ske. Han forlod selv Real Madrid til fordel for De Røde Djævle sidste sommer.

Aftalen kan dog ende med at gå i vasken, da United vil foretrække at leje Neymar i næste sæson. PSG ser derimod helst, at et rent salg bliver løsningen.

Newcastle United siges også at have stor interesse i at hente den brasilianske stjerne. Deres interesse er steget markant, siden de sikrede sig kvalifikation til næste sæsons Champions League.

Derfor skulle den engelske klub være indstillet på at foretage markante investeringer til sommer, for at gøre klar til den legendariske turnering.

Ydermere har Chelsea også været nævnt som en potentiel destination for den nuværende PSG-stjerne. Det samme har Camp Nou, da Barcelona angivelig overvejer at hente ham retur.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024