Max Verstappen afslører streng regel i sin Red Bull-kontrakt

Foto: Shutterstock

Max Verstappen har afsløret, at han har fået indskrevet en meget streng klausul i sin kontrakt med Red Bull.

Den hollandske racerkører Max Verstappen har en lang aftale med Red Bull. Hans nuværende kontrakt strækker sig nemlig helt frem til udgangen af 2028-sæsonen. Desuden har han sikret sig en årsløn på 40 millioner pund før bonusser, hvilket svarer til cirka 350 millioner kroner.

Derfor er det heller ikke den store overraskelse, at Red Bull stiller høje krav til Verstappen. Det har medført, at der er blevet indskrevet en helt særlig klausul i hans kontrakt.

Det har han afsløret i et nyt interview med hollandske Formule1. Her siger han, at denne klausul forbyder ham at dyrke ‘alle farlige sportsgrene’. Derfor må han heller ikke tage en tur på ski.

“Ja. Det er selvfølgelig dramatisk og trist,” sagde han.

“Men på den anden side kan man også glide i badet og brække nakken. Der er en risiko i alt. Men for at svare på dit spørgsmål, så har jeg ikke stået på ski i fem år på grund af risikoen for at brække eller vride noget af led. Og alle de konsekvenser det medfører.”

“Og selvfølgelig også med viden om, at der stadig er år tilbage, hvor jeg har en stor chance for at blive verdensmester igen og vinde løb. Hvis du tænker over det, tager du automatisk færre risici.”

Det er helt normalt, at der bliver indskrevet sådanne klausuler i sportskontrakter. Derfor er der f.eks. også mange fodboldspillere, der har lignende klausuler i deres kontrakter. Og det samme er tilfælde for Verstappen, selvom man roligt kan kalde hans sportsgren for farlig.

“Også mig. Ingen farlig sport,” bekræftede Verstappen.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024