gettyimages 1258465498

Max Verstappen: Denne bane er farligere end Spa

Formel 1jul. 05 2023, 10:35
Circuit de Spa-Francorchamps har flere gange fået kritik for at være en farlig bane. Max Verstappen mener dog ikke, at det er den farligste bane.
Max Verstappen har slået fast, at han mener, at Jeddah 'sandsynligvis er farligere' end Spa.
I samme ombæring har han også udtalt, at han mener, at det vil være 'uretfærdigt' udelukkende at give banen sylden for Dilano van 't Hoffs død.
Lørdag fik motorsportsverdenen et stort chok, da Formula Regional-kører Dilano van 't Hoffs mistede livet. Det skete i forbindelse med en voldsom ulykke på den belgiske bane.
Der var tale om et løb, der blev kørt i kraftigt regnvejr. Her var den 18-årige involveret i en ulykke med flere andre biler nær Raidillon på Spa.
Efter den tragiske hændelse, er der igen kommet fokus på Spas layout. Det har Verstappen også udtalt sig om, men har sagt, at banen i Jeddah kan være endnu farligere.
"Det er helt sikkert et ret farligt hjørne. Men vi skal også til Jeddah i Sektor 1, og det for mig er nok mere farligt," sagde han ifølge Motorsport.com.
"Jeg er glad for, at der ikke er sket noget endnu i den sektor. For når man kører gennem sving seks, syv og otte.... Hvis du har en 'shunt' der, kan der ske det samme. Det hele er blindt. Du ved ikke, hvad der kommer."
"Jeg kan huske, at jeg i begyndelsen af året blev sur på min ingeniør, fordi jeg kom i vejen for Lando (Norris, red.). Jeg ved, hvordan det føles. Det er meget farligt, når disse ting sker."
Mest læste