Max Verstappen truer med at stoppe i Formel 1 over kalender med 24 løb

Foto: Emmanuele Ciancaglini/Ciancaphoto Studio/Getty Images

Max Verstappen har truet med at stoppe i Formel 1, efter nyheden om, at næste års Formel 1-kalender kommer til at indeholde 24 løb.

Red Bull-stjernen Max Verstappen har meddelt, at den fortsat voksende Formel 1-kalender kan være årsagen til, at han stopper efter hans Red Bull-kontrakt udløber i 2028.

I denne uge har Formel 1 offentliggjort kalenderen for næste sæson, der indeholder intet mindre end 24 løb. Det betyder naturligvis en masse rejsedage for kørerne, selvom flere af løbene er blevet placeret strategisk i kalenderen.

“Jeg synes, at det i det mindste er en smule logisk, sådan som det er planlagt. Men det er for mange løb for mig,” sagde han ifølge Grandpx.news.

“Flere ting skal falde sammen, før jeg kan beslutte mig for, om jeg vil blive længere eller ej,” lød det også fra den hollandske kører.

George Russell giver dog ikke meget for Verstappens trusler om at stoppe i Formel 1, da han blot ser det som et forsøg på at få en lønforhøjelse.

“Han er den bedste betalte i feltet – og med rette for det, han opnår. Men jeg tror, at hans trussel om pensionering er ren strategi,” sagde han.

En kører, der til gengæld ikke har planer om at indstille sin karriere i Formel 1, er Lewis Hamilton. Han og hans team arbejder i øjeblikket på at blive enige om en kontraktforlængelse med Mercedes.

Der har dog tidligere været forlydender om, at han overvejede at stoppe i Formel 1 ved udgangen af denne sæson. Disse rygter er med tiden gået i sig selv.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024