Max Verstappens far afslører Ferrari-tilbud efter sønnen matchede Senna-rekord

Foto: Gongora/NurPhoto via Getty Images

Max Verstappens far, Jos Verstappen, har afsløret, at Ferrari tidligere har givet et tilbud til den hollandske racerkører.

Max Verstappen har i denne sæson været dominerende for Red Bull. Men faktisk kunne han have siddet bag rattet i en helt anden bil, hvis han havde besluttet at acceptere et tilbud.

Hans far, Jos Verstappen, har nemlig afsløret, at han tidligere har fået et tilbud fra Ferrari. Det italienske hold skulle have vist interesse i at købe ham, inden han landede hos Red Bull.

Ifølge Jos Verstappen gjorde Ferrari et forsøg på at hente den hollandske racerkører, efter hans første år i Formel 1. På daværende tidspunkt var han en del af Toro Rosso.

På trods af at have imponeret i sin først sæson i Formel 1, var det ikke nok til at få et sæde hos Red Bull. Det fik han først midtvejs gennem hans anden sæson.

Efter at have fået debut for Red Bull, fortsatte han med at imponere. Han formåede dog ikke at vinde sit første verdensmesterskab før 2021, hvor han overtog føringen på sidste omgang i Abu Dhabi.

Men nu har det vist sig, at tingene kunne have været helt anderledes. Den 25-årige stjerne blev nemlig tilbudt en kontrakt hos Ferrari, der var klar til at købe ham fri af hans Red Bull-kontrakt

“De (Ferrari, red.) holdt øje med os efter første år i Formel 1. Nu har Max alt hus Red Bull. En konkurrencedygtig bil og et godt team. Det ville ikke give mening at skifte,” sagde han ifølge Express.

Dette er kommet frem efter, at Verstappen har nægtet at udelukke et skifte til Ferrari, inden han stopper i Formel 1.

Forud for Canadas Grand Prix indrømmede den dobbelte verdensmester endda, at det italienske hold var hans ‘drømmehold’.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024