Mercedes-chef med chokerende indrømmelse om seneste W14-opgradering

Foto: Dan Mullan/Getty Images

Mercedes-ingeniør Andrew Shovlin har indrømmet, at holdets seneste opgraderinger ‘sandsynligvis ikke vil være nok’.

Mercedes introducerede en række opgraderinger under Monacos Grand Prix, men de ønskede resultater udeblev. Hverken Lewis Hamilton eller George Russell var nemlig i stand til at køre med om sejren.

Tidligere har Mercedes-teamchef Toto Wolff udtalt, at holdet er tilfredse med deres ‘nye fundament’. I samme ombæring slog han fast, at der fortsat er behov for yderligere udvikling.

Nu har Mercedes-ingeniør Andrew Shovlin tilsluttet sig koret. Han har også udtalt, at de seneste opgraderinger ikke er nok til at vinde løb.

“Han har sagt nogle gode ting om bilen i weekenden,” sagde Shovlin på podcasten ‘F1 Nation’ om Hamiltons feedback på opgraderingerne.

“Vi er en smule skuffede over kvalifikationen. Vi kunne have klaret os en bedre, hvis vi havde gjort alt rigtigt i Q3.”

Samtidig forsøgte han også at lægge en dæmper på de store forventninger til opgraderingerne. Han udtalte nemlig, at det ikke er nok til at vinde løb.

“Som jeg sagde, har vi lagt meget arbejde i det. Folk har gjort et godt stykke arbejde med at klare det så hurtigt. Der er en enorm mængde nye ting på bilen,” sagde han.

“Vi er overbeviste om, hvad vi har gjort, er en god retning. Men vi er også overbeviste om, at det nok ikke vil være nok, og vi har mere arbejde at gøre.”

Næste mulighed for at se nærmere på, hvad opgraderingerne kan, er i den kommende weekend. Her skal Formel 1-feltet en tur forbi Barcelona.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024