Messi stadig interesseret i ny PSG-aftale

Foto: Jose Hernandez/Anadolu Agency via Getty Images

Rygterne om Lionel Messis fremtid har været mange, men den argentinske stjerne er fortsat interesseret i en ny aftale med PSG.

Paris Saint-Germain er fortsat den foretrukne klub for Lionel Messi, men de skal overbevise ham om, at de fortsat kan være med i toppen af europæisk fodbold, siger den spanske fodboldjournalist Guillem Balague ifølge BBC.

Den 35-årige argentinske angribers kontrakt udløber til sommer, men han er fast besluttet på at blive i europæisk fodbold, hvorfor han er forhandlinger om at forlænge sit ophold i Paris med endnu et år.

Han har scoret 29 mål i 64 kampe for PSG, siden han forlod Camp Nou i 2021. Han ønsker fortsat at spille fodbold på højeste niveau, hvilket udelukker muligheden for en retur til barndomsklubben Newell’s Old Boys.

Messi var med, da PSG onsdag aften blev slået ud af Champions Leagues ottendedelsfinale af Bayern München, men Messi vil have endnu en chance for at vinde turneringen for femte gang.

Jorge Messi, Lionels far og agent, og PSG-direktør Luis Campos har indgået en principiel aftale, siger Balague, der også fastslår, at forhandlingerne fortsætter.

“Vi forhandler i øjeblikket,” bekræftede Campos. “Jeg vil gerne beholde ham i dette projekt. Det kan jeg ikke skjule. Jeg ville blive glad, hvis han fortsatte. Vi forhandler i øjeblikket for at nå i mål og fortsat have ham her.

Balague mener, at PSG’s budget kan være begrænset i næste sæson, da de skal overholde Financial Fair Play-reglerne – og det kan bringer kvaliteten af holdet i fare.

“Vi forsøgte at være kreative med de økonomiske begrænsninger. Vi skal være respektfulde over for UEFA og FIFA. Men vi er klar,” lød svaret fra Campos.

“Vi har lavet en god plan, som går ud på at reducere antallet af professionelle spillere i truppen for at give plads til de unge i klubben af høj kvalitet, og for ikke at miste dem til andre store europæiske klubber.”

Balague tilføjede, at den principielle aftale endnu ikke er blevet nedfældet på skrift, da forhandlingerne fortsat er igangværende.

“Den principielle aftale for Messi skal nu bekræftes skriftligt og i detaljer med løn og kontraktlængde. Han lytter og ønsker at fortsætte, hvis vilkårene er de rette,” sagde han.

“Som sædvanligt forestiller jeg mig, at der vil være krav, frem for alt ét særligt krav: at PSG fortsætter med at være et konkurrencedygtigt hold.”

“Ting, der kan påvirke det, er hvis Kylian Mbappé skifter, hvis Qatar stopper med at være interesseret i klubben, hvis økonomien tvinger PSG til at sælge spillere, eller hvis PSG ikke er i stand til at overholde det økonomiske minimum for at beholde Messi.”

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024