Michael Jordan udsat for indbrud: 18-årig anholdt

Foto: Stan Badz/PGA TOUR

En 18-årig mand er blevet anholdt og sigtet af politiet, efter at have begået indbrud i Michael Jordans luksuriøse villa tidligere på ugen.

Tidligere denne uge havde Michael Jordan indbrud i sin villa, og en teenager er nu blevet anholdt og sigtet for flere forhold. Blandt andet for at have begået hærværk.

Tirsdag i denne uge blev Highland Police Department kaldt ud til et indbrud omkring kl. 16.10 lokal tid, skriver det britiske medie Mirror.

Det hjem, der var udsat for indbrud, og som menes at have en værdi på 15 millioner dollar (lidt over 100 millioner kroner), blev hurtigt besøgt at betjente, der fandt den unge mand ind i huset.

Den 18-årige mand, der blev fundet inde i Chicago Bulls-legendens hjem, er blevet navngivet som Raiden Hagedorn. Han blev naturligvis anholdt af de fremmødte betjente.

Efterfølgende er han blevet sigtet for både indbrud og hærværk. Hvad der konkret er blevet forårsaget af skader på eller i det store palæ, melder historien ikke noget om.

Jordan var ikke selv til stede i det store palæ, der har et areal på over 5.000 kvadratmeter, da den unge mand besluttede sig for at bryde ind.

Angiveligt har han slet ikke boet i den luksuriøse villa, siden han satte det til salg tilbage i 2012, hvor han oprindeligt satte det til salg for 29 millioner dollar. Siden da er det blevet sat ned flere gange.

Det store palæ byder på intet mindre end ni soveværelser, 19 badeværelser, en stor swimmingpool, tennisbane samt et cigarrum. Derudover er der også både indendørs basketballbane og fitnesscenter.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024