alex marquez

Motorcykel-stjerne kaster op i hjelmen: Så går det grueligt galt

Motorsportapr. 22 2023, 12:25
MotoGP-stjernen Alex Marquez' deltagelse i Americas Grand Prix fik en brat afslutning, da han kastede op i sin hjelm og derefter styrtede på sin motorcykel.
Den spanske MotoGP-stjerne håbede på, at han kunne gentage sin podieplacering fra Argentina, men sådan gik det ikke, da han tingene kom ud af kontrol i sving 12.
Heldigvis var der ikke tale om et alt for slemt styrt, hvorfor han kunne gå uskadt fra stedet. Og efter løbet forklarede han selv, hvad der havde forårsaget, at han endte med at styrte.
"Jeg havde det præstationsmæssigt godt i løbet, da vi trods et styrt i kvalifikationen stadig havde selvtilliden og et godt tempo," sagde han ifølge Daily Star.
"Desværre havde jeg det ikke godt fysisk, og jeg kastede endda op under opbremsning i sving 12 og styrtede. Jeg 'frigjorde mig' efter løbet, og nu føler jeg mig ret godt tilpas, og er klar til at gøre det godt igen i morgen (i løbet, red.)."
kaster op
Den 26-årige stjerne forklarede også, at han kastede op, da han vendte tilbage til garagen. Han fortalte også, hvad der havde fået ham til at føle sig skidt tilpas.
"Jeg prøvede ikke at blive nervøs, men halvvejs i løbet begyndte jeg at få ondt i maven, og jeg kastede op, mens jeg bremsede," sagde han.
"Det er, som om kroppen er faldet sammen. Jeg ved ikke. Noget med maden har gjort mig syg , selvom jeg har spist det samme som altid. Af en eller anden grund har jeg kastet op."
"Da jeg kom tilbage til garagen, kastede jeg op igen, men nu er alt rent. Noget har føltes forkert. Nu skal der hviles. Det bliver et langt og hårdt løb. Vi har rytme."
Mest læste