Mr Universe-vinder er død

Foto: Privat

Den britiske bodybuilder og tidligere vinder af Mr. Universe er gået bort.

Tilbage i 1996 kunne den britiske bodybuilder Shaun Davis bryste sig af at have vundet titlen som Mr. Universe.

Det gjorde ham naturligvis til et velkendt navn i disse kredse.

Derfor er det også helt naturligt, at det i disse dage strømmer ind med kondolencer og reaktioner.

Den tidligere Mr. Universe-vinder har nemlig mistet livet i en alder af kun 57 år.

Den britiske bodybuilder blev tvunget til at indstille sin karriere, da han led af flere fysiske problemer.

Han har i lang tid kæmpet med nyresvigt, hvilket har betydet, at han ad flere omgange har været i omfattende dialysebehandling.

Hans nyre var hårdt medtaget, og blev derfor indstillet til at få en ny. Det fik han tilbage i 2009, hvor han havde stået på ventelisten i tre år.

Efterfølgende blev han selv meget kraftig fortaler for organdonation. Det er noget, som han gennem årene har givet en lang række interviews om.

Blandt andet talte han med BBC om det kort efter sin egen transplantation.

I denne forbindelse kunne han også afsløre, at hans datter havde sendt et helt særligt brev til julemanden. Da han læste brevet, fik han ganske enkelt slået benene væk under sig.

Årsagen til dette er, at den dengang otteårige Harley havde bedt julemanden om en ny nyre til sin far.

“Det fik mig til at bryde ud i gråd, for hun havde bedt om en nyre til sin far, og sidste år kom den ikke,” sagde han dengang.

Det vides endnu ikke, hvad der har kostet ham livet. Han efterlader sig sin kone Helen Burrows og datteren Harley.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024