‘Nervøs’ Carlos Alcaraz forklarer hvad der gik galt mod Novak Djokovic

Foto: Tnani Badreddine/DeFodi Images via Getty Images

Carlos Alcaraz tabte til Novak Djokovic i semifinalen ved French Open. Nu forklarer han, hvad der lå bag.

Pludselig var den spanske tennisstjerne Carlos Alcaraz ikke i stand til at flytte sig på banen. Derfor havde han brug for behandling i tredje sæt af kampen mod Novak Djokovic.

Alcaraz rystede på hovedet i retning af sin boks, og lignede én, der var klar til at trække sig. Alligevel besluttede han at spille kampen færdig. Djokovic endte med at vinde, og spiller derfor finale mod Casper Ruud søndag.

Efterfølgende har Alcaraz udtalt sig om, hvad der gik galt for ham.

“Det er ikke let at spille mod Novak. Han er en legende inden for vores sport. Det har været rigtig hårdt for mig. Jeg har aldrig følt spænding, som jeg gjorde i den kamp,” sagde han ifølge Metro.

“Hvis nogen siger, at de kan gå på banen mod Novak uden nerver, så lyver de. Kampens spænding var grunden til, at jeg fik krampe. Jeg var rigtig nervøs i starten af kampen.”

“Første og andet sæt var virkelig, virkelig intense, og jeg begyndte at krampe i armen. I begyndelsen af tredje sæt begyndte jeg at krampe i alle dele af min krop – ikke kun i benene.”

“Det var virkelig svært for mig at bevæge mig i tredje sæt. I fjerde sæt havde en lille chance, men det var virkelig hårdt. Hele min krop begyndte at krampe.”

Han ønskede dog ikke at trække sig, da han ville ende med at fortryde det. Derfor besluttede han sig for at færdiggøre kampen.

“Jeg ville have fortrudt det, hvis jeg trak mig fra kampen. Jeg er i en semifinale i en Grand Slam. Hvis jeg skulle trække mig fra den, ville det have været rigtig hårdt for mig,” sagde han.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024