Neymar og hans kæreste går fra hinanden efter eksplicitte beskeder afsløres

Neymar og hans hæreste Bruna Biancard / Instagram

Neymar er gået fra sin kæreste, efter igen at være havnet i medierne på uheldig vis.

Den brasilianske stjerne har på det seneste skabt en del overskrifter.

Først og fremmest kom det frem, at han havde været sin gravide kæreste utro, hvilket næsten kostede deres forhold.

Nu lyder det dog, at det er slut mellem dem, da en række eksplicitte beskeder har set dagens lys.

Problemet med dette er, at der ikke er tale om beskeder mellem Neymar og Bruna Biancardi, som han dannede par med.

Ifølge Mundo Deportivo er der derimod tale om beskeder mellem ham og Aline Farias.

Det taler ikke ligefrem til brasilianerens fordel, da hun er kendt for at sælge eksplicit indhold på nettet.

Det er Farias selv, der har valgt at dele beskederne på de sociale medier. Her forklarer hun også selv, at der er tale om beskeder mellem hende og Al-Hilal-spilleren.

Neymar har efterfølgende benægtet, at der skulle være sandhed i historien. På Instagram har han langet ud efter Farias for, at hun først deler beskederne nu.

Ifølge Neymar er det nemlig flere år siden, at de har skrevet sammen på Instagram: “Vis datoen… Det er flere år siden.”

Selvom den brasilianske stjerne har nægtet, at det er nylige beskeder, har Bruna Biancardi afsløret, at de er gået fra hinanden.

Det sker få uger efter, at parret har budt deres datter Mavie velkommen til verden.

“Dette er en privat sag, men da jeg dagligt bliver udsat for nyheder, antagelser og vittigheder, informerer jeg om, at jeg ikke er i et forhold,” skriver hun på det sociale medie Instagram.

“Vi er Mavies forældre, og det er grunden til vores bånd. Jeg håber, at I på denne måde holder op med at forholde jer til de hyppige nyheder. Tak.”

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024