NFL-stjerne bliver den bedst betalte nogensinde

Foto: Cooper Neill/Getty Images

Jalen Hurts, der spiller for Philadelphia Eagles, kan nu bryste sig af at være den bedst betalte spiller i hele NFL’s historie.

Hvis man er en af de bedste i NFL, skal man også have en betaling, der passer til dette – og det må man sige, at quarterback Jalen Hurts har sikret sig.

Hans klub Philadelphia Eagles har meldt ud, at han har skrevet under på en ny kontrakt, der løber de næste fem år og har en værdi på 255 mio. dollar. Det skriver Reuters.

Det er ikke blot en stor sum penge, men er også nok til at gøre ham til den bedst betalte spiller i hele NFL’s historie.

Hertil er der også tale om en aftale, der indeholder en klausul, der gør, at han ikke kan blive byttet væk. I aftalen er de 179 mio. dollar garanteret, hvoraf han får 110 mio. dollar ved underskrivelsen af aftalen.

Hvis det fulde beløb bliver fordelt over de fem år, som den nye kontrakt strækker sig over, har han fået en årsløn på 51 mio. dollar, hvilket svarer til godt og vel 350 mio. kr.

Hurts blev valgt i anden runde af NFL-draften i 2020. Efter at have landet en plads hos Eagles, var han hurtig til at etablere sig som en quarterback, der både kunne kaste og løbe med bolden.

I sidste sæson kastede han 22 touchdowns og løb selv 13 andre scoringer hjem, hvorfor han spillede en stor rolle i, at Eagles blev ført hele vejen til Super Bowl, hvor de dog endte med at tabe til Kansas City Chiefs.

Hurts’ aftale er den næststørste nogensinde, hvis man ser på den totale værdi af kontrakten. Her er han overgået af Patrick Mahomes, der i 2020 skrev under på en tiårig kontrakt med en værdi på 10 mio. dollar.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024