Nico Hülkenberg: ‘Det ser ægte ud, desværre’

Foto: ANP via Getty Images

Nico Hülkenberg har gjort det klart, at det ser ægte ud, hvilket kan vise sig at få konsekvenser for Haas-holdet.

Fredag bød på to træningssessioner forud for Storbritanniens Grand Prix. I denne forbindelse fik flere ting opmærksomhed, men det var i høj grad Williams-duoen, der stjal de meste af rampelyset.

I forbindelse med løbet i Canada, begyndte Williams at introducere en række opgraderinger på deres biler. Nu er der meget, der tyder på, at de fungerer.

Det blev markeret fredag på Silverstone, hvor Alexander Albon var helt oppe som nummer 3 i anden træning. Desuden formåede hans holdkammerat Logan Sargeant også næsten at matche hans fart, men han måtte ‘nøjes’ med en femteplads.

Dette kan vise sig at blive et stort problem for Nico Hülkenberg og Kevin Magnussen hos Haas. På nuværende tidspunkt kæmper de nemlig for at holde fast i deres syvendeplads i konstruktørmesterskabet.

I Canada formåede Albon at køre sig til en syvendeplads, hvilket medførte, at Williams forlod sidstepladsen. Og nu er de for alvor stemplet ind i kampen om pointene.

Der har været spekuleret i, at Williams blot ønsker at markere sit grandprix nummer 800, ved at skrue op for alle systemer og køre på dampe.

Sådan ser Nico Hülkenberg dog slet ikke på det. Derimod er han af den opfattelse, at deres fart faktisk ser ægte ud.

“Jep! Den ser ægte ud. Desværre, ja. Williams ser ud til at have fundet fart,” siger tyskeren til Ekstra Bladet.

“Igen ser vi helt fine ud på en enkelt omgang. Fornemmelsen på ‘long runs’ var faktisk også okay.”

I anden træning formåede Nico Hülkenberg at finde fin fart i sin Haas-racer, og var oppe som nummer 7. Anderledes gik det for danske Kevin Magnussen, der i stedet måtte nøjes med en 17. plads.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024