Noget var galt med Holger Rune – nu har de taget konsekvensen

Foto: Holger Rune / Getty Images

Holger Rune ønsker ikke at begå den samme fejl to gang. Derfor har han valgt at foretage ændringer.

Tennisstjernen Holger Rune har ikke i sinde at begå den samme fejl to gange. Og slet ikke, når det kun er en enkelt måned siden, at noget gik galt for ham.

Da den danske stjerne spillede French Open i Paris, fik han ikke den bedste opstart. Faktisk endte det med at blive for meget af det gode, hvilket kan have fået konsekvenser for ham.

Det skyldtes, at han var en meget populær herre forud for French Open, hvorfor der blev hevet og flået i ham fra alle sider. I sidste ende blev det for meget for ham.

Ifølge B.T. har Rune-lejren valgt at tage konsekvensen af dette, og derfor har de besluttet ikke at bo på et hotel i London. Derimod har de valgt at indlogere sig i et hus, som de har lejet.

Det har hans mor og manager, Aneke Rune, afsløret.

“Vi har installeret os anderledes her ved Wimbledon. Vi bor ikke på hotel, så vi har i stedet lejet to huse. Teamet har et hus for sig, og så har Holger og jeg et for os,” sagde hun, og fortsatte:

“Det er i gåafstand til tennisanlægget, og så er det bare lidt mere hjemligt og hyggeligt for ham.”

Formålet med at bo i et hus er, at han kan få mere ro på i forbindelse med Wimbledon. Det fik han nemlig ikke, da han var i Paris for at spille French Open.

Ifølge Aneke Rune har hun allerede nu kunnet mærke, at det har haft stor betydning for ham.

Om det også vil afspejle sig i, hvordan han klarer sig på banen, får vi svar på tirsdag. Her tager han nemlig hul på Wimbledon, når han skal spille mod George Loffhagen, som er med i turneringen på et wildcard.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024