Novak Djokovic åbner op om sine planer for pension

Foto: Antonio Borga/Eurasia Sport Images/Getty Images

Novak Djokovic har udtalt sig om, hvor lang tid han har tilbage i tennissporten.

Novak Djokovic siger, at han fortsat har lysten til at spille tennis. I samme ombæring indrømmer han, at ‘tingene hurtigt kan ændre sig’.

I en alder af 36 år er Djokovic fortsat i stand til at præstere på højt plan. Det beviste han tidligere i år, hvor han vandt sin 22. Grand Slam-titel i Australian Open.

Alligevel er han vidende om, at hans karriere nærmer sig sin ende. Han ved dog endnu ikke, hvornår han vil stoppe.

Rafael Nadal har for nylig annonceret, at han har intentioner om at stoppe sin karriere i 2024. Og nu indrømmer Djokovic, at han også har gjort sig sine overvejelser om fremtid, da han dermed vil være sidste aktiv medlem af ‘The Big Three’.

“Jeg er fuldstændig ærlig over for jer. Jeg har også stillet dette spørgsmål, men det er ikke sådan, at jeg tænker på det hele tiden,” sagde han ifølge Express.

“Lysten er der stadig, men tingene kan hurtigt ændre sig. Jeg er 36 år, og jeg har været professionel i 20 år. Jeg kan ikke lide at se på alderen som en afgørende faktor. Jeg er opmærksom på, hvordan min generelle tilstand er, og om jeg nyder det.”

“Historie er på spil, og sådan har det været i mere end fem år nu. Næsten ved hver turnering, er der noget i stil med: ‘Nu kan du nå det her eller slå denne rekord’. Jeg tror, jeg har slået mange rekorder. men det presser mig stadig til at fortsætte.”

“Det er en af de største grunde til, at jeg bliver ved med at spille. På dette niveau føler jeg, at du skal sætte klare mål og have en plan, du vil følge for at nå dem. Den attitude har bragt mig til, hvor jeg er nu. På den anden side ændrer tingene sig. Nye unge spillere kommer til. Vi får se, hvor længe jeg vil blive ved med at presse på.”

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024