Novak Djokovic hopper op på tribunen: Ung fan får sit livs oplevelse

Foto: Antonio Borga/Eurasia Sport Images/Getty Images

Serbiske Novak Djokovic besluttede at give en ung fan en oplevelse, som han sent vil glemme.

Novak Djokovic deltager i dette års udgave af French Open. Her skal han forsøge at gå hele vejen, så han kan vinde sin Grand Slam-titel nummer 23. Dette vil gøre ham til den spiller i historien, der har vundet flest Grand Slam-titler.

Den serbiske stjerne tog hul på turneringen i Paris på fornem vis. Han vandt stensikkert sin første kamp over debutanten Aleksandar Kovacevic, da han slog amerikanerne med 6-3, 6-2, 7-6(1).

Verdens nummer 3 formåede at holde stand mod den unge amerikaner, der skruede op for intensiteten i tredje sæt. Dermed var han i stand til at sikre sig sejren i kun tre sæt.

Efter kampen lagde han mærke til en gruppe børn, der havde heppet på ham. For at takke dem for deres støtte, besluttede han sig for at give dem nogle af hans håndklæder som souvenirs.

En af drengene, der var iført både trøje og kasket fra Lacoste, som er Djokovics tøjsponsor, fik en helt særlig oplevelse.

Ikke nok med, at han fik et af de håndklæder, som den serbiske stjerne tog med op på tribunen. Han tog sig også tid til at tage et billede med ham, inden han fik et kram og et kys.

Efter kampen udtalte han, at han følte, at han kontrollerede kampen godt. Han lagde dog mærke til, at momentum ændrede sig, da han tabte et serveparti i tredje sæt.

Djokovics næste udfordring bliver Marton Fucsovics, som han møder i anden runde af turneringen. Kampen bliver spillet onsdag den 31. maj.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024