Novak Djokovic om unge rivaler: ‘De har vækket et bæst i mig’

Foto: Srdjan Stevanovic/Getty Images

Novak Djokovic har i et stort interview udtalt sig om sine unge rivaler, som motiverer ham yderligere.

Serbiske Novak Djokovic ser det ikke som et problem, at flere unge tennisstjerner er på vej frem. Tværtimod ser han det kun som en fordel, da det motiverer ham til at arbejde hårdt og levere på højeste niveau.

Han har været en del af den absolutte tennistop i to årtier. Han har vundet 24 Grand Slam-titler, og har opnået et væld af rekorder.

I de senere år har han dog været fortsat større konkurrence fra yngre spillere. De spiller naturligvis for at vælte ham af pinden, så de kan overtage hans plads som verdensetter.

I denne forbindelse er der gennem årene blevet peget på flere forskellige spillere som hans afløser. Blandt andet er der blevet peget på Daniil Medvedev, Stefanos Tsitsipas, Casper Ruud, Carlos Alcaraz og Jannik Sinner.

Den serbiske stjerne fortæller, at han respekterer deres talent og ambitioner. Det får ham dog ikke til at rykke til side, så de kan få lov til at storme frem. Tværtimod motiverer det ham kun til at arbejde endnu hårdere.

Han afslører også, at de unge spillere formår at ‘vække et bæst’ i ham, når de spiller mod hinanden.

“Jeg ved ikke, om det lyder godt, for at være ærlig. Jeg tror, at de unge fyre, der er meget sultne og meget motiverede til at spille deres bedste tennis mod mig, er en ekstra motivation. Jeg tror, de på en måde vækker et bæst i mig,” sagde Djokovic til Jon Wertheim i 60 Minutes på CBS News.

Djokovic beviste for nylig dette, da han spillede et brag af en finale mod Jannik Sinner ved ATP Finals. Dermed vandt han også turneringen for syvende gang.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024