Paris Saint-Germain afslører Luis Enriques ankomstdato

Foto: Visionhaus/Getty Images

Paris Saint-Germain har på det seneste været på udkig efter en ny træner. Nu ventes klubben at offentliggøre Luis Enrique som ny træner inden længe.

Paris Saint-Germain har planer om at gennemføre en større overhaling denne sommer. Her har de blandt andet sagt farvel til Lionel Messi, og skal derfor finde en passende afløser.

Det er dog ikke blot i truppen, at der kommer til at ske forandringer i løbet af sommeren. Det er også tilfældet på trænerposten, skriver Marca.

Den franske klub har planer om at fyre Christophe Galtier som træner, selvom han formåede at vinde endnu en Ligue 1-titel. Efter sigende skulle årsagen være, at der blev leveret en skuffende indsats i Champions League.

PSG har på det seneste arbejdet på at hente en afløser for Galtier. Det vides ikke, hvem de har været i dialog men, men det lyder, at Enrique snart bliver bekræftet som ny træner.

Marca skriver, at der er fuld enighed mellem PSG og Enrique. Derfor er det også kun et spørgsmål om tid, før det bliver meldt ud officielt. Den spanske avis skriver, at det kommer til at ske den 28. juni.

Enrique får en toårig kontrakt i Paris, hvori der er indskrevet en option på yderligere 12 måneder. Derfor kan han potentielt ende med at blive i klubben i tre år, hvis han får succes.

Den tidligere spanske landstræner får naturligvis et transferbudget til transfervinduet. I forvejen skal han hente en afløser for Messi, men andre af truppens stjerne har også været rygtet væk.

Netop derfor er der også en klar forventning om, at PSG kommer til at være meget aktive på sommerens transfermarked.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024