Phoenix Suns fyrer træner Monty Williams efter fire sæsoner

Foto: Kevin Mazur/Getty Images for TNT

Phoenix Suns har sagt farvel til træner Monty Williams, efter en skuffende eliminering i Western Conference-semifinalen.

I kølvandet på deres nederlag i Western Conference-semifinalen, valgte Phoenix Suns lørdag aften at fyre træner Monty Williams. Det har holdet officielt meldt ud.

Suns-ejer Mat Ishbia traf beslutningen om at fyre Williams umiddelbart efter torsdagens nederlag til Denver Nuggets.

Ifølge ABC News fik general manager James Jones ansvaret for at overbringe nyheden til Williams, hvilket han gjorde lørdag aften.

Williams har tidligere vundet en ‘NBA Coach of the Year’-pris, og har også ført Suns hele vejen til NBA-finalerne.

Derudover kan han også tilskrives en stor del af æren for, at holdet blev transformeret fra at være et bundhold til at være et af de mest vindende hold i NBA.

Tilsyneladende har Ishbia aldrig været den store fan af Williams som træner, og var derfor hurtig til at beslutte sig i forhold til fyringen.

Jones har dog længe været fortaler for Williams, men lørdag aften udtalte han, at det var ‘svært for mig at træffe denne beslutning.

Suns var nødt til at klare sig uden Chris Paul og Deandre Ayton i deres nederlag til Nuggets. De blev også sendt ud med manér i 2022-sæsonen, hvor de i semifinalens 7. kamp tabte 123-90 til Dallas Mavericks.

Williams har taget ansvaret for torsdagens nederlag.

“Jeg tager det personligt, at vi ikke havde vores hold klar til at spille i årets største kamp. Det er noget, jeg gør med stolthed, og det skete bare ikke. Det er noget, jeg skal tage et nærmere kig på. Alt hvad jeg laver,” sagde han.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024