Pludselig hev Clara Tauson telefonen frem: Fik sms af Holger Rune

Foto: Tim Clayton/Corbis via Getty Images

Efter at have kvalificeret sig til hovedturneringen i årets French Open, modtog Clara Tauson en helt særlig besked.

Den 20-årige Clara Tauson modtog en besked fra en helt særlig person, da hun havde kvalificeret sig til French Open.

Efter hendes sidste kvalifikationskamp, blev hun ved et pressemøde spurgt om, hvorvidt hun havde modtaget en besked fra Holger Rune. Det var hun hurtig til at svare på.

“Jamen, lad os se, hvad han skrev,” lød svaret ifølge B.T. fra den danske tennisspiller på fredagens pressemøde ved French Open.

Da hun åbnede sin telefon, kunne hun se, at hun havde modtaget en lykønskning fra Holger Rune. Denne besked lod hun offentligheden få indblik i.

“Han skrev, at han så matchbolden, og så skrev han ‘smil’ samt ’tillykke’,” forklarede hun også på pressemødet.

De to tennisstjerner har været venner siden barnsben, hvorfor de er glade for at følge med i hinandens succes. På pressemødet afslørede Tauson endda, at de havde talt sammen forud for hendes kamp.

På sit eget pressemøde kunne Rune også give et indblik i deres forhold. Her sagde han, at han var meget glad på hendes vegne.

“Jeg er meget glad på Claras vegne. Jeg troede på hende, da jeg mødte hende inden kampen, for hun har et meget højere niveau end den rangering, hun har lige nu. Det er godt for hende og dansk tennis,” sagde han ifølge B.T.

Og selvom de begge har et stramt program i de kommende dage, håber han på, at de kan finde tid til at hænge ud.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024